Nye boliger i Middelfart

Middelfart

I boligforeningen er vi utroligt glade for, at vi inden for en relativ kort periode, kan tilbyde godt 140 helt nye lækre boliger, i størrelser fra 40m2 til 111m2 til fornuftige huslejer. 

Vi bygger over de næste ca. 2 år godt 120 boliger beliggende i Skrillinge, Nørre Aaby, Ejby og Middelfart. Og senere følger etape 2 i Ejby, så vi når op på at kunne tilbyde godt 140 helt nye lækre boliger.

Det første byggeri vi skal igang med, er det i Skrillinge. Det drejer sig om 48 nye boliger, som vil være dels små flexboliger med lav husleje, og dels almindelige familieboliger.

På den gamle taxa grund centralt i Middelfart skal vi bygge 19 boliger. Projektet blev godkendt af Middelfart kommunes byrådsmøde tirsdag d. 2. oktober, så nu kan projektet gå videre ind i næste fase.

 

Tegninger 

Der foreligger endnu ikke detail tegninger vi kan præsentere, men vi kan vise nogle lidt mere simple teninger, der viser boligernes placering langs Elmegade og Jernbanegade og en skitse af byggeriet set fra banegården.

Taxa Oversigtskort Ovenfra

 

 

Tegning Fra Hoeringsmaterialet 1Byggeriet set fra banegården

 

Byggeriet bliver 2, 3 og 5 etages boliger - højest på siden op mod banegården og højden falder så ned langs jernbanegade og bliver lavest på Elmegade. 

 

Størrelser og huslejepriser

Boligerne bliver familieboliger, dvs. boliger alle kan leje, og de fordeler sig således:

2 stk.  2-rums boliger á   83m2.

8 stk.  4-rums boliger á 103m2

9 stk.  3-rums boliger á 103m2

 

Vi forventer at huslejerne bliver mellem kr. 6.123 og kr. 7.484. 

Der bliver elevatormulighed til alle boligerne.

Vi forventer at de nye boliger midt i Middelfart vil være klar til indflytning primo 2019.

 

Det er allerede nu muligt at skrive sig op til de nye boliger, hvis man er interesseret. Det gøres ved at henvende sig til vores kontor på tlf. 6312 7580 eller på mail: fyn@bdk.dk 

Ledige boliger
Gelsted Byvej 1c 1. th.
5591 Gelsted
Gelsted
Boligforeningen Lillebælt

Skrillinge

Noerre Aaby Raadhus Modelfoto

Tegning Fra Hoeringsmaterialet

Ejby Raadhus

Foelg Os Paa Fb

Wwwdanmarkboligdk